Der er forskellige muligheder for at brygge eget øl. For begyndere er der visse overvejelser og hensyn som bør gøres inden indkøb af udstyr, og inden der begyndes på at lave eget hjemmebryg.
- Hvor meget plads er til rådighed af udstyr ? – Brygmaskiner, sparger, flasker, kasser, og andet grej. fylder meget både ved opbevaring og under selve brygprocessen.
- Lokation for brygning og fermentering ? – Er der kun mulighed for det i et lille køkken/bryggers eller er der tilgang til større lokaler og kan det evt. foregå udenfor. Det dufter dejligt af malt & humle under og efter brygprocessen, men der kan være andre i hustanden som er knap så interesseret/begejstret og mener det lugter i stedet og ikke bryder sig om evt. køkkenet er inddraget for flere timer. Efter brygget skal urten fermentere og det kræver en stabil temperatur som også kan være en udfordring. Der skal også overvejes efter fermentering, hvor de påfyldte flasker kan karbonere i fred, da dette også kræver bestemt temperaturområde. Så få afklaret hvor der kan brygges og hvor gærspand og flasker kan stå urørt i en periode.
- Tilgang af vand, afløb og vanddamp – Det anbefales kraftigt, at vand kan tilgås i umiddelbar nærhed af hvor brygget skal foregå for bl.a. påfyldning af evt. sparger og efterfølgende rengøring af diverse udstyr. Det vil være prisværdigt, at have mulighed for at stå udenfor med haveslange i nærheden af afløb, hvor restaffald og spildevand kan løbe væk ved rengøring. Brygmaskiner og spargere skaber meget damp, dette bør forhindres indendørs. Der kan tilkøbes steamkondensere, som minimere mængden af damp, men dette kræver tilgang og afløb for vand som skal tilkobles via slanger til brygudstyret. Via et vandflow får steamkondenseren nedkølet dampen på brygget som herved transporteres videre til et afløb.
- strøm – Noget udstyr bruger mange watt og kan skabe udfordring med overbelastning af elnettet i husstanden, specielt hvis andre elektriske apparater er på samme udtag/sikringsgruppe. Overbelastning er når de tilsluttede apparater trækker flere watt, end udtaget/sikringsgruppen kan håndtere, dette kan føre til overophedning af elkabler, kortslutning og i værste fald brand. Så kend den maksimale belastning på eventuelle forlængerledninger, udtaget og sikringsgruppen, og sikre dig at du kender produkternes/elapparaternes wattforbrug. Effekten skal være angivet på apparaternes mærke/typeskilt. Det er ikke nok bare at tilslutte udstyr til andre udtag da disse kan køre på samme sikringsgruppe. Så ved stor effekt/høj Wattforbrug, fordel da forbruget af apparater på udtag med forskellige sikringsgrupper (faser). Der skal samtidig undgås en vedvarende maksimalbelastning på disse i husstanden. Ved brug af en brygmaskine og en sparger vil strømforbruget nemt kunne overstige de 2300 watt som er den maksimale belastning en sikringsgruppe på 10 ampere må håndtere/kan klare, derfor skal disse fordeles på 2 grupper/faser. Så undersøg inden køb eller tilkobling af udstyr, grænseværdierne for hvad og hvor du kan benytte diverse apparater i husstanden. HUSK summen af de tilkoblede el-apparaters effekter må aldrig overstige værdierne på udtag og sikringsgrupperne i hustanden, ej heller må de belaste hustandens elnet med størst tilladte belastningsstrøm i ret lang tid da dette kan blive farligt.
- Hvor meget tid, tålmodighed og energi skal der lægges i projektet – hvor lang tid gider du at bruge på et bryg. Forberedelse som opsætning og oprydning samt rengøring af de elementer der skal benyttes, kan være en udfordring, både inden brygningen påbegyndes såvel som under og efter. En både pladskrævende og tidskrævende proces som man gerne vil være foruden, men det kræver tålmodighed og energi for at sikre en god hygiejne som er en tidsrøver men desværre yderst vigtig. Overvej derfor kraftigt hvad du vil i forhold til måden for at lave dit eget øl og udstyr der vælges. En god hygiejne er bare et krav.
- Hvor mange kr. skal bruges på det – tænk over hvor ofte og hvor meget der skal brygges (liter pr. gang). I starten vil hver flaske være forholdsvis dyr. Til tider kan brygget ende ud i et slutprodukt med skuffende resultat. Over tid vil prisen pr. flaske selvfølgelig blive billigere, men jo oftere der brygges des større sandsynlighed er der for at udstyret griber om sig, og at beløbet som der i første omgang var afsat må revurderes. Forvent der sikkert med tid vil komme idéer og ønsker for ekstra udstyr og ting der skal tilkøbes. Så tænk grundigt over hvor meget der skal investeres, for en hobby kan blive meget dyrere end forventet. Er det hobby du vil eller vil du nu bare lige prøve lidt for sjov?
- Er du alene om det eller er du sammen med nogen. – som nybegynder og hvis du er alene om det, kan det måske vise sig at blive noget af et større projekt og en for stor mundfuld at håndtere i forhold til forventet, da der er mange ting der skal holdes styr på. Det kan kvæle enhver hobby hvis man støder i problemer og ikke har nogen at dele det med. Overvej om det ikke vil være nemmere og sjovere at være mindst et par stykker om det. Fordel ved at være flere om det er bl.a. udstyret evt. kan fordels bland personerne under opbevaring så det ikke fylder for meget, og kostprisen på udstyr ligeledes kan fordels ud. Sparing og få nye idéer sammen med andre over hvad der gik godt og galt i brygget, og hvad skal gøres anderledes til næste bryg, giver bare større mulighed for læring og lyst. Det er vel altid sjovere at dele sin hobby med andre? At lege alene er er da knap så spændende i længden, som at kunne lege sammen med andre? Gider andre personer i omgangskredsen overhovedet at vise interesse for hjemmebrygget? Fordel ved at være ene om det er dog, man kan brygge, når man selv har tid og lyst, der skal heller ikke gås på kompromis med andre, f.eks. på hvilke øltyper, smag, egne ønsker for tiltag af projekter og investeringer. Hvis denne hobby vil blive dyrket mere end først antaget, og interessen blot bliver større, vil der med tid helt sikkert komme nye ideer og tanker som skal afprøves. Noget kan/vil ende ud i større projekter som måske bliver dyrt. Overvej derfor om ikke det er bedst at være flere om det.
- At skabe en optimering ved opsætning/klargøring med rengøring og efterfølgende oprydning med rengøring, arbejder vi altid på, da den udgør en stor procentdel af den samlet tid.
Opvarmning, nedkøling af mæsk og specielt rengøring af flasker er også en udfordring på tiden, så her arbejder vi også gang på gang med at optimere processen.
Styring af/eller konstant temperatur under fermentering er det bedste, så også her er det en proces vi har arbejdet på. Vi startede med bare at lade det stå i et skur eller et værelse, men hele lokaler er jo udsat for temperatursvingninger hvor døre & vinduer åbnes og lukkes, solskin kommer og går, ja så bliver/eller er fermentering bare ikke optimal, og det kan have stor betydning for den enkelte bryg, om den bliver god eller dårlig. Hvis samme bryg ønskes at blive lavet igen med samme resultat som tidligere kan det være vanskeligt at opnå uden ensartethed i gæringsprocessen.
Vores erfaring er at der går 7-9 timer på brygdagen fra vi går i gang med at pakke ud med grundig rengøring og opkog af mindst 25L vand i sparger, til vi er færdig med fyldt gærtank med efterfølgende rengøring og oprydning.
Hele tiden bygges eller købes der ting som skal gøre det nemmere næste gang vi brygger, så jo det koster ud over kr. også lidt sved på panden til tider.
Vi har derfor efterfølgende lært, det at skabe vores eget øl, er ikke bare lige noget man gør. Det er ikke svært men kræver dog god tid, plads for udstyr, en god hygiejne og masser af tålmodighed før bl.a. øllet er drikkeklart og kan nydes.
Så for jer der gerne vil brygge som hobby, ja så bare spring ud i det, men tænk over ambitionsniveauet, da der er detaljer/ting, specialviden og forkundskaber alt efter metoden der vælges der du vil du , forbered jer på, at det er meget mere end blot lige at stå og lave et opkog af malt og humle som gøres på et par timer. Hav god tid, sæt en god del af dagen af til det, og undgå aftaler til bestemt tidspunkt, specielt hvis du også ønsker at alt skal rengøres og pakkes væk når du er færdig, og inden du går i gang med andet. Lad dig ikke overtale til at forlade brygprocessen i længere tid af gangen. Det koster lidt i kr. og hver flaske er i starten dyr.
Er lysten til at lave eget øl er der forskellige muligheder:
- Som os at købe en brygmaskine på f.eks. 35 Liter og Sparger, som desværre er en forholdsvis dyr løsning, hvis der ikke skal brygges meget og jævnligt. Det fylder en del, kræver tålmodighed, en smule viden og dette udstyr giver et større arbejde men giver utrolig store muligheder.
- Et fuldautomatiske bryganlæg som f.eks. MiniBrew der kan brygge 5 liter af gangen. Det er et lukket system hvor brygning, gæring og severing er i samme beholder. Et anlæg med fuld temperaturkontrol og har et automatisk rengøringsprogram. Det kræver ikke nogen viden om brygning, kræver ikke meget arbejde og plads (kan stå i et køkken), for dem som har mindre tålmodighed, men er meget dyr og det kan være svært at finde reservedele og tilbehør.
For jer der bare lige vil prøve at lære det, uden ønske om at investere for mange penge, for meget tid og kræfter i det, så lad vær med at købe udstyr.
- Køb et lille bryggerkit for begyndere til få hundrede kr. hvor der er alle de ting som behøves, for at fremstille 4 – 6 liter øl. Det er en sjov måde at lave sit helt eget øl på, med lidt hjælp af almindeligt køkkenudstyr fra ens husholdning som f.eks. et par gryder, et dørslag, en si, en grydeske. Der er meget at finde på nettet af den slags Kits, så det er bare om at vælge en model der falder i ens smag.
- Tilmeld jer et kursus eller en anden form for begivenhed i stedet.
